Standardfunktioner
Umbraco CMS er et funktionsrigt, sikkert, stabilt, og ekstremt brugervenligt CMS. Hvis du ikke kender Umbraco CMS og CMS'er generelt, så kan du se her hvad du får med i købet som standard.
Administrations-område
Log ind i det sikrede administrations-område med din browser ved at indtaste brugernavn og password. Du har med det samme kontrol over websitets sider, menuer, tekster, billeder, og meget mere. Alt sammen præsenteres for dig på et klart, lettilgængeligt, og brugervenligt kontrolpanel.
Menu styring
Der er fuld kontrol over hjemmesidens menuer og du har mulighed for at tilføje, fjerne, omdøbe, omarrangere, eller skjule menu-punkterne. Menuerne dannes ud fra siderne som du opretter, hvilket gør det let og gennemskueligt at styre og vedligeholde.
Indholsstyring
Det er let at tilføje nye sider, fjerne udgåede sider, eller rette den tastefejl du lige har opdaget på forsiden. Al sammen foregår på en måde der minder om den måde du arbejder med dokumenter på din computer. Det er muligt at ordne indholdet i et hierarki, flytte eller kopiere sider, osv. Der er endda en affaldskurv hvor sider gemmes, når du har slettet dem, så du kan genskabe dem hvis du fortryder.
Online redigering
Det man typisk bruger mest tid på er at indsætte og formattere indhold, typisk tekster med billeder. Umbraco CMS har en Word-agtig editor som gør det let at indtaste tekst, formattere med fed, kursiv, osv., samt indlejre billeder, videoer, og andet specielt indhold. Det er også muligt at bruge tabeller til at opsætte indholdet lige præcis som du ønsker det, fx i to spalter.
Editoren lader dig gemme dine ændringer uden at udgive dem, dvs. du kan arbejde med indholdet over flere omgange, men ændringerne er usynlige for besøgende indtil du er klar til at udgive dem.
Hver side har automatisk en historik, hvor man kan se hver ændring der er sket, samt rulle tilbage til en tidligere version, hvis det er nødvendigt. Man kan også se hvilken bruger der har lavet hvilken ændring, samt hvornår.
Brugerstyring
Giv adgang til andre brugere så de kan hjælpe dig med at vedligeholde websitet. Du kan give dem begrænset adgang til kun visse dele af indholdet, eller kun visse handlinger. For eksempel kan en skribent få lov at logge ind og skrive indhold, men ikke udgive det.
Mediestyring
Brug kataloger til at oprette og styre et hierarki af billeder, dokumenter, og andre mediefiler på en måde der giver mening for dig og den måde du foretrækker at arbejde. Mediefiler kan udskiftes og omdøbes uden at eksisterende links i indholdet går i stykker.
Statistik
Statistik leveres gennem Google Analytics, verdens bedste system til opsamling og visning af statistik. Det er muligt at se antal besøgende for hver side, hvilket land eller by de kommer fra, og mange andre nyttige informationer.
Medlemsstyring
Det er let at definere medlemsgrupper (fx Guld, Sølv, Bronze) og styre medlemmerne af websitet. Mens medlemsstyring er en standard funktionalitet bør det kombineres med ekstra-funktionen Medlemsområde.
Ekstra funktioner
Se også vores ekstra funktioner som også kan tilpasses dine behov.